Gevækster i huden
Vi fjerner nedenstående gevækster i huden.
- Seboroiske vorter (Gammelmandsvorter eller Visdomsvorter)
- Akrokordoner (Skin tags eller Stilkede vorter)
- Hæmangiomer (kirsebærprikker eller Cherry Spots)
- Milier (talgknopper)
OBS: Vi må desværre ikke tage imod en henvisning fra egen læge, og der ydes således ikke tilskud.
Vores dermatologiske behandlinger bliver udført af vores behandlersygeplejersker, som er uddannet som dermatologiske sygeplejersker.
Ønsker du fjernelse af overstående gevækster booker du tid til en forundersøgelse hos vores sygeplejerske, hvor du tilses af vores hudlæge, der stiller en diagnose. Derefter lægger vores sygeplejerske i samråd med dig en plan for behandlingen.
Bemærk det er ikke nødvendigt med en forundersøgelse ved behandling af milier.
Seboroiske vorter – som også kaldes gammelmandsvorter eller visdomsvorter
Serboroiske vorter er aldersrelateret og kaldes derfor visdomsvorter. De forekommer allerede fra 30-årsalderen hos både mænd og kvinder. Serboroiske vorter er godartede vorter. De er brune, sorte eller hudfarvede fortykkelser med en ru overflade.
Der skelnes mellem visdomsvorter og hudkræft, og inden vi går i gang med behandlingen, tjekker vores hudlæge tegn på hudkræft. Vi tilbyder enten frysning eller afskrabning af visdomsvorter.
Skin-tags – som også kaldes stilkede vorter eller akrokordomer
Milier – som også kaldes talgknopper.
Milier er hvide knopper, der sidder i ansigtshuden, særligt i den tynde fine hud omkring øjnene. Miller er små knopper med diameter på 1-2 mm. De grupperer sig ofte i små eller større grupper, men forekommer også enkeltstående.
Miller er godartede gevækster og fjernes let med en lille nål, en simpel behandling, men vi tilbyder altid lokalbedøvelse.
Milier skyldes indkapsling af hudens keratin (talg), som er dét materiale hudens yderste lag er opbygget af. Når keratin indkapsles, dannes små hvide cyster. Det er keratinet, der giver milier den hvide farve.
Miller forveksles ofte med syringomerne (tilstopning af de ekkrine svedkirtler i huden), eller xanthelasma (Kolesterol-pletter på øjenlågene). Pt. Fjerner vi hverken syringomerne eller xanthelasma, men vores hudlæge diagnosticerer hurtig knopperne, og henviser til en anden klinik.
Hæmangiomer - som også kaldes kirsebærprikker eler Cherry Spots.
Hæmangiomer er er godartede og kommer med alderen. De består af blodkar og er små røde eller blålige knopper i huden, som ligner små garnnøgler. Hæmangiomer sidder hovedsageligt på overkroppen, men de kan også sidde i ansigtet samt på arme og ben.
De røde prikker i huden varierer i størrelse fra under en millimeter til flere millimeter i diameter.
Med alderen er det almindeligt, at man flere Hæmangiomer, men de er nemme at fjerne med YAG-laser. Efter behandlingen ses kun et helt overfladisk sår, som sædvanligvis heler i løbet af en lille uges tid. Vi behandler adskillige Hæmangiomer i en enkelt behandling.
Klinik nativus er certificeret til at udføre kosmetiske behandlinger, og registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
På nativus klinikken er næsten alle forundersøgelser gratis og uforpligtende.
Det er kun til undersøgelse af gevækster hos vores hudlæge der betales gebyr.
Book tid online eller ring på 3535 3505.